Mentorcoaching

Pr. 1. juli 2008 er det et krav fra ICF’s side, at alle der søger om certificering skal have haft 10 timers mentorcoaching.

Hvad er mentorcoaching?

Mentorcoaching er at få coaching på sin coaching og er således en vigtig brik i dine bestræbelser på at udvikle dig som coach. Din stil og dine kompetencer som coach vil være i centrum, og formålet er at du bliver en endnu bedre coach.

De 10 timers mentorcoaching kan sammensættes af individuel coaching kombineret med coaching i mindre grupper.

Mentorcoaching – for hvem?

Mentorcoaching er ikke kun aktuelt for personer, der søger om certificering. Alle coaches kan med fordel indgå i et mentorcoaching-forløb for at sikre, at man til stadighed udvikler sig som coach.

Jeg gennemfører løbende mentorcoachingforløb såvel individuelt som for
mindre grupper, og du er velkommen til at kontakte mig for at få et tilbud på mentorcoaching.